Så er de sidste gæster i en lang familiekavalkade taget afsted. Det har været dejligt med så meget besøg (især for Sophie, som er blevet møgforkælet), men også hårdt. For vores familier kan snakke og spise fanden tilbage til helvede!
Denne weekend var ingen undtagelse. Christoffer dukkede op som planlagt fredag formiddag, og vi startede såmænd besøget med en lille chokoladecroissant. Shyyh - det ved Andreas ikke. Dernæst stor frokost, hvorpå Christoffer måtte have en middagslur på et par timer. Han var vist ikke helt klar over, hvor mange procent de øl var på!
Til aftensmaden var Mie og Ole dukket op. Dvs - aftensmaden ventede på dem. De skulle lige kæmpe sig forbi belgisk bagagepersonale med italienske manerer samt den klassiske togtur med interessante skift. 4 diskrete retter senere (tapas, ovnbagt torsk med haricots verts, adskillige oste og Leonidas is med friske hindbær) var drengene klar til at gå i byen. Andreas, Christoffer og Ole daskede ned på Botteltje mens vi andre vaskede op og hyggesnakkede. Godt det ikke var denne weekend, det var kvindernes internationale kampdag. ;-)
Rygtet siger, de var forbi Casinoet i løbet af natten, så Ole og Christoffer også kunne smage på stedets Mojitos. I hvert fald lugtede de både øl og mynte, da de væltede ind ad elevatordøren ved tre-tiden om morgenen. Her kan man godt forbande babyalarmer, for en væltet bøjle og ditto tørrestativ giver virkelig udslag i en sådan. Nå, Sophie fik lidt at spise og så sov vi videre.
Næste morgen fik Andreas virkelig lov til at føle, hvordan det er at være småbarnsfader, da prinsessen vågnede halv otte. Jeg lavede morgenmad sammen med Mie mens de andre (såkaldte mandfolk) sov rusen ud. De var dog ret kække efter en omgang mad, så vi nåede da ud ad døren inden middag.
På markedet og købe ind (ost, skorzonerrødder) og derefter voldsom vinduesshopping i silende regnvejr. Det blev for meget for Andreas & Christoffer, som måtte have mad. Igen. Vi andre var knap nok sultne, men kunne dog i familiens ånd klemme en lille bid eller fire ned.
Så kuppede Mie, Sophie og jeg de andre. Vi sendte dem i Delhaize efter vin til maden, mens vi gik hjemad med Sophie. Hun skulle vistnok snart skiftes, mente vi.
Yah right! Vi skulle bare af med mændene, så vi fik fred til at shoppe. Både fornuftigt (mere ost + kød til aftensmaden), men også en slags avocadokniv, tapasskåle, sko etc. Oostende er en rigtig god shoppingby, hvis man ellers har penge i pungen og kan få barnevognen med ind...
På en eller anden måde fik begge grupper købt kage, så vi endte med at få eftermiddagskage og dessertkage. Som min søde svigermor sagde: Hvis hun skulle bo her i 3 måneder, ville hun tage rigtig, rigtig meget på. Jep - vi ved det. Men det er så svært, når der er så mange lækre ting at smage på, og man virkelig lever for at spise. (Betyder det, at når man kun lever én gang, må man spise hele tiden for virkelig at leve???)
Lørdag aften stod den igen på 4 lækre retter. Vi startede med champagne og lidt småsnacks - fransk bistropølse, oliven, tapenader og godt brød. Igen: Ikke ligefrem slankekost, men nøj hvor vi lever. Så en lillebitte steg i ovnen med nye gulerødder og skorzonerrødder samt to gode rødvine. 8 forskellige gourmetoste i gourmandportioner, dessert, supergod portvin og en lille bitte bitte bitte smule chokolade. Godt vi er mestre i at motionere tungebåndet samtidig, ellers ville vi da slet ikke overleve et sådan måltid.
Det værste ved sådan en weekend er, at man får udvidet mavesækken. Det betyder, at når man vågner søndag morgen, er man voldsomt sulten. Man tror det er løgn, men det er man. Så morgenmad med kaffe, brød, ost, pølse og croissanter glider nemt ned. Efter den obligatoriske tur langs vandet (en meget kort tur, da det var dødssygt vejr) var vi sørme klar til en omgang mere ved bordet. Christoffer skulle med toget 13:47, så vi var jo nødt til det, ikke.
Denne weekend var ingen undtagelse. Christoffer dukkede op som planlagt fredag formiddag, og vi startede såmænd besøget med en lille chokoladecroissant. Shyyh - det ved Andreas ikke. Dernæst stor frokost, hvorpå Christoffer måtte have en middagslur på et par timer. Han var vist ikke helt klar over, hvor mange procent de øl var på!
Til aftensmaden var Mie og Ole dukket op. Dvs - aftensmaden ventede på dem. De skulle lige kæmpe sig forbi belgisk bagagepersonale med italienske manerer samt den klassiske togtur med interessante skift. 4 diskrete retter senere (tapas, ovnbagt torsk med haricots verts, adskillige oste og Leonidas is med friske hindbær) var drengene klar til at gå i byen. Andreas, Christoffer og Ole daskede ned på Botteltje mens vi andre vaskede op og hyggesnakkede. Godt det ikke var denne weekend, det var kvindernes internationale kampdag. ;-)
Rygtet siger, de var forbi Casinoet i løbet af natten, så Ole og Christoffer også kunne smage på stedets Mojitos. I hvert fald lugtede de både øl og mynte, da de væltede ind ad elevatordøren ved tre-tiden om morgenen. Her kan man godt forbande babyalarmer, for en væltet bøjle og ditto tørrestativ giver virkelig udslag i en sådan. Nå, Sophie fik lidt at spise og så sov vi videre.
Næste morgen fik Andreas virkelig lov til at føle, hvordan det er at være småbarnsfader, da prinsessen vågnede halv otte. Jeg lavede morgenmad sammen med Mie mens de andre (såkaldte mandfolk) sov rusen ud. De var dog ret kække efter en omgang mad, så vi nåede da ud ad døren inden middag.
På markedet og købe ind (ost, skorzonerrødder) og derefter voldsom vinduesshopping i silende regnvejr. Det blev for meget for Andreas & Christoffer, som måtte have mad. Igen. Vi andre var knap nok sultne, men kunne dog i familiens ånd klemme en lille bid eller fire ned.
Så kuppede Mie, Sophie og jeg de andre. Vi sendte dem i Delhaize efter vin til maden, mens vi gik hjemad med Sophie. Hun skulle vistnok snart skiftes, mente vi.
Yah right! Vi skulle bare af med mændene, så vi fik fred til at shoppe. Både fornuftigt (mere ost + kød til aftensmaden), men også en slags avocadokniv, tapasskåle, sko etc. Oostende er en rigtig god shoppingby, hvis man ellers har penge i pungen og kan få barnevognen med ind...
På en eller anden måde fik begge grupper købt kage, så vi endte med at få eftermiddagskage og dessertkage. Som min søde svigermor sagde: Hvis hun skulle bo her i 3 måneder, ville hun tage rigtig, rigtig meget på. Jep - vi ved det. Men det er så svært, når der er så mange lækre ting at smage på, og man virkelig lever for at spise. (Betyder det, at når man kun lever én gang, må man spise hele tiden for virkelig at leve???)
Lørdag aften stod den igen på 4 lækre retter. Vi startede med champagne og lidt småsnacks - fransk bistropølse, oliven, tapenader og godt brød. Igen: Ikke ligefrem slankekost, men nøj hvor vi lever. Så en lillebitte steg i ovnen med nye gulerødder og skorzonerrødder samt to gode rødvine. 8 forskellige gourmetoste i gourmandportioner, dessert, supergod portvin og en lille bitte bitte bitte smule chokolade. Godt vi er mestre i at motionere tungebåndet samtidig, ellers ville vi da slet ikke overleve et sådan måltid.
Det værste ved sådan en weekend er, at man får udvidet mavesækken. Det betyder, at når man vågner søndag morgen, er man voldsomt sulten. Man tror det er løgn, men det er man. Så morgenmad med kaffe, brød, ost, pølse og croissanter glider nemt ned. Efter den obligatoriske tur langs vandet (en meget kort tur, da det var dødssygt vejr) var vi sørme klar til en omgang mere ved bordet. Christoffer skulle med toget 13:47, så vi var jo nødt til det, ikke.
Hvad vi brugte weekenden på er vist ret indlysende. Men vi hyggede nu altså også! Det er efterhånden sjældent, familien Thye er samlet, eftersom Christoffer huserer i det nordlige Tyskland normalt. Når vi så endelig er sammen, er det ret intensivt. Og mættende.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar