Da Moster kom til byen - og gik i byen

Jeg er blevet beordret til at give den fulde, sandfærdige og helt igennem normale beretning om min tur i Oostendes natteliv. OBS! Explicit content may occur.

Andreas havde fortalt sine kolleger om den unge svigerindes ankomst til Oostende, og der var vist bred enighed om, at det skulle fejres med en tur på Botteltje (flasken - udtales bottle-dje). Jeg var stadig lidt...øh, jeg kan vist ikke kalde det jetlagged, men jeg var lidt rejsetræt, så lørdag eftermiddag tog jeg en god skraber. Jeg har før været i byen med Andreas, og jeg vidste godt, at jeg hellere måtte være i tip-top-party-form.

Kl 18:30 vågnede jeg og gik nedenunder (jeg bor ovenpå i minilejligheden - med 180 graders vue over Oostende - ikke det værste!) til en pre-dinner-øl. En diskret en af slagsen på bare 10%. Andreas havde kastet sin kærlighed på tre kæmpebøffer i Delhaze, så middagen stod på bøf, pommes frittes og en god rødvin. Mandemad!

Kl 22 ankommer vi så til Botteltje - og jeg følte mig straks hjemme. Det er en mørk, englesk pub-agtig bar med pejs - og nul rygning! Herligt at kunne undgå røg-hovedpine (havde jeg så også bare kunnet undgå øl-hovedpine).

"Hej Krister, ciao Paulo, hej Peter, Hello Carlos - åh, tak for øl, Andreas!" Andreas troede ikke på, at jeg ville kunne lide kirsebærøllet, så jeg lagde ud med en kirsebær på fad, mens mændene fik sig en Kwak. Botteltjes ølkort er på 300 øl - de har to sider med frugtøl. Bananøl? Hmm, vi holdt os til de mere klassiske, dvs let bitter øl med tykt skum og en alkoholprocent på 8-12 stykker. Lidt af et problem, når man skal følge med mændenes drikketempo (og de har altså været her en måneds tid og er tilvænnede!) og stadig tænker "Shjamen, jeg har sho kun fåået fire øl, shå jeg kan ik' være fuld endnu..."

Efter en detour på the Celtic (gæt selv konceptet) gik vi videre til Oostendes casino, hvor byens trendy folk går på Lounge, en dekadent natklub med excellente drinks! Italieneren Paulo blev overfaldet af byens bøsse på dansegulvet - en lille fyr i hvide jeans, sort skjorte med hvidt slips og stramme sorte læderstøvler uden på bukserne. Han løftede et superplukket øjenbryn, da han så Paulo, og gav meget nødigt slip på ham igen - til Paulos store fortrydelse. Vi andre kunne grine over det, mens vi skyllede mojitos ned.

På et tidspunkt kommer Andreas løbende: "Nanna, Nanna, du skal smage den her drink - den smager herregodt! Jeg ved ikke hvad de har puttet i det, men jeg skal have én til!" Det viste sig at være gin og lime - meget gin og lidt lime. Kære læser, du kan vist efterhånden se, hvor det bærer henad...

Andreas smuttede hjem ved 5-tiden. Jeg havde stadig en halv caipirinha foran mig, så Krister blev bedt om at følge mig hjem - de er jo gentlemen, de sømænd. En halv time senere ringer jeg på og håber på, at Kathrine er vågen. Det var hun - og grinede, da jeg med dansetrin viste, hvordan man har det efter 4 belgiske øl.

Dagen efter? Av, av, av! Vågnede halv elleve med pels på tænderne - men Kathrine var overskuds-super-mama og lavede brunch. Krister blev inviteret over, og vi kunne sidde og fortælle Kathrine hvilke vanvittige ting, fulde mennesker finder på. Vi fik fx Paulo til at bunde to Guiness på the Celtic "Kan Paulo, kan Paulo, kan Paulo drikke øl?" Det kunne Paulo godt! Og så Guiness...

Krister lærte de andre sømænd at danse: først helikopteren (en hånd føres med pegefingeren i cirkelbevægelser) den dobbelte helikopter (begge hænder), the lawn-mower (forestil dig fire granvoksne mænd stå på en eksklusiv natklub og lade, som om de trækker i startledningen til en lille motor.), og ikke mindst hoola-hoop-ringen.

Oostende er sjovt - man skal bare passe på procenterne!

Kh. Moster Nanna