Ps

Der er en klar bagdel ved ikke at skrive blog i fire dage: Man glemmer.
Glemmer de 3 store buler i bilen, som kom efter stormvejret natten til mandag. Enten flyvende skilte eller fulde, engelske turister. Efter bulernes placering og vejret gætter vi på det første. Selvrisiko på 6000 kroner. Suk - livet i en hårtørrer.
Glemmer også Festival des Rats Morts, det lokale karneval som fandt sted i søndags. Jeg ved ikke med jer, men for mig er der noget uendeligt sølle ved karneval i nordeuropæiske lande. Kulden, den silende regn og de yderst blege dansende. Dette karneval var måske en undtagelse, idet deltagerne var betydeligt mere påklædte. Festlige vogne, men regnvejr. Og det udstiller stadig, hvor håbløse vi er til spontan, ukontrolleret morskab. Man står pænt og ser på under en paraply, smiler allerhøjst af deltagerne. Ikke meget Rio her. Men ok - vi så med fra vinduet, i behagelig tør afstand. Så måske skal jeg ikke kaste med sten fra mit glasbur...
Sidst men ikke mindst glemmer jeg det, som nok interesserer bedsteforældrene mest: Sophies velbefindende. Damen vokser som ukrudt, er endelig begyndt at spise hjemmelavet kartoffelmos (jeg vandt!) og sover måske-måske-måske snart igennem. Hun skal nok snart få lov til at hamre lidt i tastaturet igen!

xxx