Sejt!
I dag er jeg nævnt i to andre blogs! Moster Nanna og min gode ven (vi er altså bare venner) Alexander har begge linket til mig, og nu har jeg linket til dem, og så går det ligesom i ring, ikke? Totalt terapi for blondiner!
Lige nu går vi bare og venter på mormor & morfar. Altså, det vil sige mor går, jeg ligger. Mormor, morfar og far sidder et eller andet sted på motorvejen fra lufthavnen. Far ville køre i IKEA efter en ny pude til min høje stol, fordi jeg hele tiden grisser dynen til som de gamle bruger i stedet for den pude som hørte med til stolen. Så kan de lære at være så skide nærige. Altså heeelt ærligt, hvor mange gange får man en guldklump som mig? Og er jeg ikke det værd måske?
Nå men når han nu skulle i IKEA kunne han jo lige så godt hente dem også. Men der er en del kø - hvad regner de med, det er fredag og myldretid?
I øvrigt vil jeg gerne benytte lejligheden til at citere min mærkelige ven Christer: Jeg er såret, skuffet og vonbroten. Ingen, jeg gentager, ingen gaver til min fødselsdag!
Og jeg havde ellers skrevet en fin ønskeliste:
Hoppeborg
Gyngestativ til altanen
Racerbil (til promenaden)
Gucci solbriller (her er altså meget sol)
Diamantarmbånd
...og flere andre ting. Men mor sagde at den kunne jeg absolut ikke sende ud, og at jeg skulle ønske mig praktiske ting som tøj i str 74 og en ny autostol. K-E-D-E-L-I-G-T siger jeg bare. Altså, hvem har fødselsdag, spørger jeg bare?
Så nu har jeg slet ikke fået noget. Skuffet, siger jeg. Må håbe at min 1 års fødselsdag bliver bedre.
Nå, nu vil jeg plage mor om lidt mad. Hej!
fredag, marts 23, 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Jeg var lige inde og se alle de nye billeder. Skønne er I - alle tre. Sophie hvis ikke du er klar over det så skal du vide at din mor godt nok ser super tjekket ud med rød barnevogn, ruskindsjakke og ballademagerhat. Hun er bare totalt mamma chic på den rigtigt cool måde synes vi :-D
Send en kommentar