Velsignede Corinne

Jeg har opdaget en ny luksus: Rengøringskone. Eller hvad man nu kalder dem på politisk korrekt dansk. Hjemlig hygiejne ekspert? Uanset hvad er Corinne et fund. Hun er flamsk, men taler fransk på nogenlunde samme niveau som mig. Vi klarer os med andre ord, og der er ingen, der bliver fornærmede over at vi er dus eller laver grammatiske brølere. Dejligt.
Corinne er halvanden meter høj og mindst en meter bred. Hun er med andre ord bygget til at modstå den blæst, min søster frygter sådan. (Læste du ikke, at vi bare skal ned i gågaden, så er der læ? Men ok, tag hellere vindjakken med. Vi skal også se havet, søde.)
Jeg ved ikke, hvordan jeg skal forklare det, men der er sådan lidt hobbit over hende. Noget triveligt, hjemligt, meget moderligt og rart. Men samtidig er hun betydeligt mere effektiv end en hobbit formentlig ville være. Sidste uge pudsede hun alle vinduerne og gjorde rent i hele hytten. Denne uge får alle dørene en tur - de sidste lejere havde vidstnok børn i 90 centimeters højde - og hvad hun nu ellers finder på. Samtidig med at hun snakker, dikke-dikker Sophie og smiler. For Corinne smiler meget. Måske er hun bare mere morgenfrisk end mig, fordi hun har været på job siden kl. 5. Jeg står tidligt op, fordi hun kommer klokken 9, mens hun lige har været en andet sted først. Det dejlige er, at det ikke gør Corinne noget. Der er ikke det mindste nag over, at hun fræser rundt mens jeg bare sidder her og nyder min te i solskinnet mens Sophie sover. Ok, jeg har måske også hentydet at jeg arbejder (host host), men alligevel!
Så jeg sidder her med semi-dårlig samvittighed over, at verden er så dejlig. At Corinne gør rent, Sophie sover sødt, og jeg for én gangs skyld har to minutter til mig selv. Som jeg bruger på at skrive blog i stedet for at ordne et eller andet effektivt. Livet er da bare for dejligt.