Fuck altså!
Ja undskyld mit sprog, men det er altså den mest rammende kommentar til vores flytteomgang. Vi har SINDSSYGT meget med, men ok - bilen er da ikke fyldt op, så det går vel. Men altså, man skulle tro vi skulle flytte til Belgien, ikke bare være der en 3-4 måneder. :-)
Sådan set fylder vores tøj ikke særlig meget. Vi har faktisk været ret fornuftige på det punkt. Men så er der lige lidt sengetøj, håndklæder, sko (!) computerdimser (en posefuld), en taske med "diverse" (læs; pusleting, ammeting, køkkenting og andre ting) - og så alle Sophies ting. Vi er nok desværre nødt til at smide noget ud for hver gang vi køber noget nyt. Dumdadumdadum.
Andreas kørte nogenlunde til tiden (STT -StandardThyeTid, 12 minutter forsinket) søndag morgen. Med blæst i tagboksen, småregn på ruden men med god madpakke smurt af sin tålmodige og meget gabende hustru. Glemte kun hovedpuderne, men dem kan man jo leve uden. Eller tage med i uge 6... Ringede fra midt-Tyskland irgendwo, gps'en havde netop guidet ham udenom en 6 kilometer lang kø, gennem en lillebitte landsby og over et par marker tilbage på motorvejen. Den bestod med andre ord sin svendeprøve, og lidt over klokken otte om aftenen kunne han svinge ind i Oostende . Nemos problemos.
Portieren taler selvfølgelig kun flamsk, fransk og tysk. Hotellet er ingen jubelmarch, men der er da havudsigt. Og jagtsæsonen for boliger går ind mandag eftermiddag. Forhåbentlig taler de engelsk på udlejningsbureauet?
mandag, januar 15, 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar